Strikkepinde & Hæklenåle

Vi fører Pony pinde både som strømpepinde, rundpinde og hæklenåle. Pony er den gammelkendte grå pind i plastik og metal.

Knit Pro – for dem der elsker at strikke og godt kan lide lidt luksus. Knit Pro Symfonie er en populær strikkepind der er lavet af farvet birk – en pind der er let og glat. For mange har det været kærlighed fra første maske. Knit Pro Symfonie har vi både som strømpepinde i længderne 15 og 20 cm, jumperpinde 25 cm og udskiftelige pinde samt wirer i længderne 60-150 cm. 

Udskiftelige pinde udmærker sig med, at man kan nøjes med en wire i hver størrelse – og så skifte selve pindene efter hvilken størrelse man har behov for. Udskiftelige pinde findes i størrelserne fra 3 til 15.

Cubics – er den firkantede strikkepind lavet af rosentræ. Ligger godt i hånden og giver et godt greb. Gubics giver strikkeren med gigt et bedre greb - og derved bliver det mere afslappende at strikke.

Clovers hæklenåle har et godt håndtag og er en kæmpe succes – den ligger rigtig godt i hånden og der er ikke problemer med kramper efter længere tids brug. Clover gør det til en fornøjelse at hækle.

Diverse andet til strik/hækling:

Der findes rigtig mange hjælpemidler til at gøre strik og hækling både lettere og sjovere. Vi har en del af disse. Her er nævnt nogle af de mere gængse, men der kommer hele tiden mere og flere på markedet.

  • snoningspinde
  • strikkebøl
  • uldnåle
  • pindemåler
  • maskeholdere
  • markeringslåse
  • strikkeelastik
  • omgangstæller
  • opskrifter

Vi har selvfølgelig færdige modeller i butikken – og der bliver strikket på livet løs for at vise de forskellige garner opstrikket. Fra Permin og Gepard garner har vi enkelt mønstre, hvor vi har garnerne i butikken. Fra SandnesGarn, Viking of Norway og Mayflower har vi mønsterhæfter med modeller i de garner vi har i butikken.

Så det er bare at blive inspireret og komme i gang.